Fik klippet finger af - får hjælp af kvinde på Sydsjælland

En 19-årig kvinde der fornyligt blev omtalt i forbindelse med en meget grov voldssag fra København får nu støtte af en kvinde på Sydsjælland, der har oprettet en hjemmeside for at samle penge ind til den 19-årige

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

denne hjemmeside er der søndag den 23. december samlet små 4000 kroner ind til støtte for den 19-årige kvinde, der for en måneds tid siden måtte flygte fra sin kæreste efter han havde udsat hende for særdeles grov vold igennem længere tid.

Den 19-årige havde blandt andet fået klippet en finger af, som en af hendes venner, efterfølgende, blev tvunget til at spise.

Kvinden blev efter flugten indlagt på sygehus og hun er nu, ifølge Ekstra Bladet, i bedring:

- Hun er for længst blevet udskrevet fra hospitalet og er nu også både fysisk og psykisk i bedring. Men hun skal stadig have behandling af forskellig art, og der bliver taget hånd om hende et sted i landet, siger vicepolitiinspektør Ove Dahl, Københavns Politi, der efterforsker sagen til Ekstra Bladet.

Hvem det er der har oprettet hjemmesiden til støtte for det 19-årige offer er endnu ukendt. TV2 ØST har forsøgt at kontakte hjemmesidens ejere, men indtil videre uden held. 


Nyhedsoverblik