Femern-tunnel giver flere danske job

En tunnel under Femern Bælt giver flere danske arbejdspladser end en bro. Det påvirker politikere, der skal vælge mellem bro og tunnel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

En tunnel under Femern Bælt giver mulighed for langt flere danske job, end hvis den faste forbindelse til Tyskland bliver bygget som en bro.

Sådan lyder det fra statsselskabet Femern A/S, der står for at undersøge og opføre forbindelsen til Tyskland.

Politikerne overvejer i disse uger, hvorvidt man skal bygge en bro eller tunnel. Selv om Dansk Folkeparti endnu ikke har gjort sin stilling op, så melder partiets trafikordfører Kim Christiansen nu åbent ud, at antallet af danske arbejdspladser spiller ind på beslutningen.

- Det er et vigtigt argument for at lave en tunnel, at der vil være flere danske arbejdspladser ved et tunnelbyggeri. Det spiller helt sikkert ind, siger Kim Christiansen.

Socialdemokraterne træffer deres beslutning i januar, men trafikordfører Magnus Heunicke har også øje på de ekstra arbejdspladser, som en tunnel giver.

- Det er ikke hovedargumentet, men det bidrager til det samlede billede, siger han.

Forklaringen er, at det er mest rentabelt og mest sikkert at bygge de enorme betonelementer, som tunnelen skal bestå af, tæt på den faste forbindelse. En bro indeholder derimod betydelige stålkonstruktioner, som er langt billigst at bygge i Kina eller andre lande i Asien.

Og det er mange arbejdspladser, der er i spil. Byggeriet kaster samlet mellem 25.000 og 30.000 arbejdspladser af sig.

Femern A/S kan ikke sige præcist, hvor mange flere arbejdspladser, der er i en tunnel, men teknisk direktør i Femern A/S, Peter Lundhus, føler sig overbevist om, at en entreprenør vil kigge mod Asien, hvis der skal bygges en bro, der indeholder stålkonstruktioner.

- Hvis der skal laves noget med stål, så får man det til halv pris i Kina. Sådan er verden skruet sammen. Det er sandsynligt, at entreprenører vil vælge det der, siger Peter Lundhus.

Omvendt er det med en tunnel. Da den godt fire kilometer lange tunnel i Øresundsforbindelsen skulle bygges, opførte man en fabrik i Københavns Nordhavn til at støbe elementer. Tunnelen under Femern Bælt er så lang, at der skal opføres fem fabrikker af samme størrelse.

Og Femern A/S foretrækker, at tunnelelementerne bliver støbt tæt på forbindelsen.

- Vi har en interesse som bygherre i at få det produceret så tæt på som muligt. Vi taler om transporter, der vejer flere tusinde tons, og jo længere væk, de bliver produceret, des større er risikoen for, at de kommer til skade eller falder i vandet, siger Peter Lundhus.

Femern A/S kan ikke pålægge entreprenører at støbe tunnelelementer i Danmark. For Tyskland og Polen er også tæt på. Men Peter Lundhus opfordrer til, at virksomheder forbereder sig så godt som muligt.

- Det er entreprenørerne og ikke os, der vælger produktionspladser. Men man kan være hjælpsom og gøre sig lækker over for de entreprenører, der kommer, ved at sikre sig, at man har de områder, der skal til, og man har fået dem godkendt, siger Peter Lundhus.

Det er alle Folketingets partier minus Enhedslisten, der står bag Femern-forbindelsen. De forventes at beslutte til januar, om forbindelsen skal være en bro eller tunnel.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik