Femårig indlagt efter brand

En brand i Mørkøv har mandag sendt en femårig dreng på sygehuset. Branden opstod på drengens værelse, men hans mor fik reddet ham ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag kort før klokken 12 opstod der brand i et drengeværelse på Ibsvej i Mørkøv. Klokken 11.53 slog hans mor alarm og fik reddet sin femårige søn ud af værelset.

Værelset udbrændte, mens to rum ved siden af er sodskadede. Den femårige er kørt til sygehuset, hvor han er under observation for røgforgiftning.

- Vi ved ikke, hvad årsagen til branden er endnu. Nu har vi lige villet lade mor og søn komme til hægterne, inden vi taler med dem, men det er klart, at vi vil undersøge, hvad der har startet branden, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt -og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik