Fem sygehus-modeller i spil

Efter mødet i Region Sjællands forretningsudvalg i går kan det ende med, at fem i stedet for fire forskellige sygehus-modeller kommer til afstemning i regionsrådet på tirsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikerne skal både stemme om modellerne med Ringsted, Roskilde, Næstved og Køge som hjemsted for hovedsygehuset, men der kan blive tale om to forskellige Næstved-forslag, skriver DAGBLADET Ringsted.

 

Det er dels Næstved-modellen i den udgave, som politikere fra flere partier arbejder for at få igennem, og som

bevarer sygehusdrift i Kalundborg og Nakskov og dels den »rene« Næstved-model, som har været i høring.

 

- Grundlaget fra forretningsudvalgsmødet er fire modeller, og det er med særmodellen for Næstved, men kan man ikke få den igennem, kan jeg godt leve med den »rene« Næstved-løsning, siger Venstres Bent Jørgensen, Roskilde.

 

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S), Slagelse, regner med mindst 27 af 41 stemmer for Køge-modellen. Bent Jørgensen erkender, at Køge-tilhængerne fører lidt.

 

- Men jeg ved også, at der er nogle, der stadig er i tvivl, tilføjer han.


Nyhedsoverblik