Fem spritbilister på få timer

På ganske få timer lykkedes det i aftes en politimand at stoppe fem spritbilister på Lolland og Falster. Den sidste bilist blev først stoppet efter en længere biljagt.

Hos politiet ryster man på hovedet over aftenens fangst af spiritus påvirkede bilister.

- Betjenten stoppede 15 bilister, og de fem af dem var påvirkede af alkohol, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland Falsters politi til TV2 Øst.

Den sidste bilist ville dog ikke stoppe og stak af. Men via politiets næsten nye flådestyringssystem kunne politifolkene på stationen i Næstved koordinere fem biler ind i jagten på spritbilisten.

- Det system har vist sit værd, siger vagtchefen, der kan konstatere at ved hjælp af GPS i alle politibilerne, kunne de lave en knibetangsmanøvre, så de fem politibiler til sidst fik stoppet den fulde bilist.

Politiet stoppede den første spritbilist i Sakskøbing klokken 18.05, de næste tre i Nykøbing Falster klokken 19.05, 19.50 og 20.20 og den sidste, som prøvede at stikke af, ved Nørre Alslev klokken 21.30.

   

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App