Kommune lavede mange fejl i sag om sexmisbrug af fire børn

Kommunen overhørte advarsler i sag om sexmisbrug. Det viser en ny uvildig undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborg Kommune lavede fejl på fejl helt oppe på chefniveau i en sag om sexmisbrug af fire børn i en familie. Det afslører en ny uvildig undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.

- Det er en sag, vi er meget lidt stolte af, siger borgmester Kaj Buch Jensen (S).

Blandt andet reagerede Kalundborg Kommune ikke på generelle advarsler om familien.

- Sagsforløbet har også vist, at vores skole og institutioner har været rigtig gode til at underrette vores myndighedsafdeling, når der har været tegn på problemer. Desværre er der ikke blevet fulgt tilfredsstillende op på disse underretninger, siger borgmesteren.

Kommunen overvejer nu, om der skal fyres medarbejdere. Det er en ven til familie, som er varetægtsfængslet og sigtet for samleje med et barn under 12 år.


Nyhedsoverblik