Fedmelæger kommer til Kalundborg

Foto: TV ØST

I stedet for at holde det i København som vanligt, holder de private Aleris-Hamlet Hospitalerne infomøde om fedmeoperationer i Kalundborg torsdag.

Torsdag aften er det muligt at høre om fedmeoperationer i Kalundborg. Selv om de plejer at holde infomøderne i København, rykker de private Aleris-Hamlet Hospitalerne infomødet til Kalundborg.

- Vi får mange henvendelser fra folk fra Nordvestsjælland, siger professor Peter funch-Jensen, som arbejder som fedmekirurg på Aleris-Hamlet Hospitalerne.

Han vil også være en af oplægsholderne ligesom Jette Sørensen, der har gennemgået en gastric bypassoperation også kommer forbi og fortæller om sine oplevelser med operationen og livet som normalvægtig.

Klogere på risici og muligheder

På aftenen er der mulighed for at blive klogere på risici og muligheder ved fedmeoperationer, ligesom der vil være mulighed for at tale med speciallæger og diætister.

I 2011 blev reglerne for hvem der kunnne få en fedmeoperation strammet politisk, fordi antallet af operationer var steget voldsomt til 4800 operationer årligt. I dag er der ifølge Peter Funch-Jensen kun omkring 1000 som bliver opereret om året, og det er både i offenligt og privat regi.

I dag er kravet, at man skal have et BMI på 50 eller over, hvor det tidligere var et BMI på 40.

Betaling af egen lomme

Derudover kan man også få en operation, hvis man har et BMI på 35 og følgesygdomme, som eksempel diabetes, som er svært at regulere.

- Der er mange som ikke kan leve op til kriterierne, og så bliver de nødt til at betale selv, siger Peter Funch-Jensen.

- I USA er fedme anerkendt som en kronisk lidelse. De fleste kan sagtens tabe sig, men langt de fleste tager kiloerne på igen, fordi der sker en ændring i kroppen, siger Peter Funch-Jensen.

Risikoen ved en fedme-operation svarer ifølge Peter Funch-Jensen til en galdestensoperation, og patienterne skal i øvrigt leve op til Sundhedstyrelsens kritererier, som er de samme som de gamle kriterier.

Arrangementet bliver holdt torsdag aften på Hotel Ole Lundsgaard i Kordilgade klokken 19-21.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App