FCV skuffede med uafgjort

I kampen om oprykning tabte FC Vestsjælland et lille skridt med kun 0-0 hjemme mod AB

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hjemmekamp mod bundhold skal give sejr og tre point, hvis man vil rykke op. Derfor var både spillere, træner og publikum fra FC Vestsjælland skuffede over 0-0 mod AB søndag.

Men igennem hele kampen manglede hjemmeholdet præcision i den afgørende aflevering eller i afslutningen for at blive rigtig farlige.

I begge halvlege dominerede FC Vestsjælland kampen, og kom både over kanterne og igennem midten, men på de sidste meter kiksede spillet for både Thiago, Danny König og Rasmus Festersen, der havde de største tilbud.

Til gengæld var chancerne til udeholdet AB, der kæmper for overlevelse, endnu færre, og målmand Thomas Mikkelsen kunne i kamp nummer 100 for de rød-blå notere sig sæsonens 15. clean sheet. Det er i øvrigt flest af alle førstedivisionshold i dette årtusind.

Men altså kun et point værd i dag. FC Vestsjælland er dog stadig nummer et i 1. division, og begge oprykningsrivalerne fra Vejle og Viborg spillede også uafgjort, så status i topstriden er uændret.


Nyhedsoverblik