FCV i store økonomiske problemer

02:55

Økonomien i FC Vestsjælland er så skidt, at der skal penge i kassen inden nytår. Ellers kan det være slut med divisionsbold i Slagelse.

FC Vestsjælland er i så alvorlige økonomiske problemer, at det kan koste fodboldklubben livet. Situationen i FCV er så akut, at der skal nye penge i klubkassen inden nytår. Ellers kan det være slut med divisionsfodbold i Slagelse. Det fortæller direktøren til Sjællandske.

- Vi befinder os i en økonomisk meget alvorlig situation. Det er desværre status lige nu. I forhold til at læse den nuværende udfordring, begynder tid også at være en faktor. Vi skal have fundet en løsning inden nytår, så man må desværre sige, at vi er presset på eksistensen, siger han.

Det drejer sig ikke om ”lommepenge”

Han vil ikke fortælle hvor stort et beløb, der er nødvendigt for at føre klubben videre, men han slår fast overfor avisen, at det ikke drejer sig om ”lommepenge.” Et forsøg på en aktieemission mislykkedes, da det ikke lykkedes at få en kapitaludvidelse på benene med hjælp fra de nuværende investorer Kurt Andersen, Harboe, Anglian Holdings og den øvrige ejerkreds. Derfor slår direktøren nu alarm.

- I første omgang handler det om at få tilført ny kapital til selskabet. Enten via de nuværende eller nye investorer, og det arbejder vi fortsat på, siger Gert Hansen til avisen.

- Det kan ikke gå stærkt nok. Vi har brug for en løsning, og den løsning skal vi gerne finde hurtigt. Vi er godt i gang med at afsøge forskellige muligheder, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App