FCV-boss: Superliga vil være godt for Slagelse

Rykker FC Vestsjælland op i Superligaen, kan byens sportsprofil genoplives, vurderer klubbens direktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis det lykkes FC Vestsjælland at tage to point i de sidste to spillerunder i 1. division, så er klubben sikret oprykning til Superligaen.

Og det vil være stort for ikke blot klubben men også hele Slagelse Kommune, vurderer klubbens direktør, Gert Hansen.

- For Vestsjælland vil det være fantastisk at få en superligaklub i Slagelse by.

Klik for at få stemningsbilleder, kommentarer og resultater på vores LIVE-BLOG...

- For Slagelse Kommune vil det være en fantastisk branding. Når vi snakker om de penge, der er i at brande en kommune, så ligger vi på omkring 30 millioner om året. Og du brander en kommune, hvis du har et superligahold i byen, siger direktøren.

Sidste gang Slagelse havde sportslig succes var i midten af 00'erne, da byens håndboldpiger under ledelse af Danmarks største håndboldstjerne, Anja Andersen, vandt flere mesterskaber.

Og det var en succes, der kunne mærkes i hele kommunen.

- Ja, for søren. Er du sindssyg? Det oplevede vi bestemt, siger tidligere daglig leder af Slagelse Dream Team, Bjarne Stenbæk.

- Og jeg kan fortælle, at Slagelse, som nu regnes for at ligge i Udkantsdanmark, blev årets vækstkommune i 2006 med håndbolden nævnt som direkte årsag. Så man kan sagtens få noget ud af sådan en sportsprofilering, tilføjer han.

Klik for at få stemningsbilleder, kommentarer og resultater på vores LIVE-BLOG...

Bjarne Stenbæk tror ligesom Gert Hansen på, at FC Vestsjællands indtræden i Superligaen kan give et boost til byen igen.

Men samtidig understreger han, at der er forskel på at komme i Superligaen og så vinde internationale titler i håndbold.

- Om det kan få lige så stor betydning, afhænger meget af, hvordan de klarer sig rent sportsligt.

- Vi vandt tre DM-titler og tre Champions League-trofæer, som gav meget fokus på Slagelse, siger Stenbæk og tilføjer:

- Og det er klart, at hvis fodboldspillerne kommer op og gør det godt i Superligaen, så kan det også få rigtig stor betydning for området.

På bare fem år er det lykkedes FC Vestsjælland at rykke fra 2. division til toppen af 1. division.

Lykkes det kometklubben at vinde over Hobro, når de to hold mødes torsdag, vil det betyde oprykning til Superligaen et år tidligere, end klubben havde planlagt.

/ritzau/

Klik for at få stemningsbilleder, kommentarer og resultater på vores LIVE-BLOG...


Nyhedsoverblik