FC Vestsjælland vil styre i Superligaen

Missionen om overlevelse lykkedes for FC Vestsjælland i klubbens første superligasæson. Nu skal holdet udvikles.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 var sidste træningsdag på anlægget i Slagelse, inden FC Vestsjællands nye superligasæson bliver skudt i gang.

Den tidligere assistenttræner Michael Hansen har nu overtaget chefrollen, ligesom en håndfuld nye spillere er kommet til klubben i sommerpausen. En af profilerne håber, at det kan være med til at forbedre sidste sæsons 9. plads.

- Vores målsætning er helt klart en bedre placering i år. Det vil jo så sige mindst en 8. plads, siger Rasmus Festersen.

FC Vestsjælland var det mindst scorende hold i sidste sæson og måtte affinde sig med at blive udråbt til et kedeligt hold. Men i år bliver det måske sjovere at gå til fodbold i Slagelse.

- Vi vil gerne være mere boldbesiddende. Der er masser af gode boldspillere på holdet, siger en af nyerhvervelserne, Anders Due, der er hentet hos de danske mestre AaB.

Meget tyder på, at Michael Hansen vil spille med 2 angribere i modsætning til forgængeren Ove Pedersen, som foretrak en enkelt.

- Vi skal selvfølgelig score nogle flere mål i denne sæson. Vi kan ikke overleve udelukkende på vores defensiv. Slet ikke hvis vi skal forbedre vores placering fra sidste år, understreger Rasmus Festersen.

Selvom træneren varsler mere spilstyrende takter, vil han dog ikke gå på kompromis med vikingernes varemærke.

- Vi har en stærk defensiv, og det må vi ikke smide væk. Vi var det hold fra den nederste halvdel i tabellen, der lukkede færrest mål ind i sidste sæson. Der vli vi gerne være lige så dygtige i år, fastslår Michael Hansen.

FC Vestsjælland tager hul på den nye sæson kl. 18.30 fredag aften, når holdet tørner sammen med FC Nordsjælland i Farum.

[video:videonode:227275]


Nyhedsoverblik