FC Vestsjælland tabte pokalen

Pokalfinalen måtte helt ud i forlænget spilletid, inden FC København kunne løfte trofæet over hovedet med resultatet 2-3.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev et nederlag til FC Vestsjælland i klubbens første pokalfinale nogensinde.

Kampens første mål blev ellers sendt ind i den rigtige ende, da Apostolos Vellios med 31. minutter af kampen spillet, kunne bringe FC Vesjælland foran med 1-0.

Muligheden opstod, da Rasmus Festersen sendte et frispark ind i feltet, hvor Vellios fik afsluttet med et hovedstød.

Et-måls-føringen kunne FCV holde helt ind til pausen, men da holdet kom på banen til 2. halvleg, gik det hurtigt i den forkerte retning.

To mål i træk af FCK

Kun et minut efter 2. halvleg blev fløjtet i gang i Parken, kunne FC Københavns Per Nilsson udligne til 1-1.

Ikke længe efter kunne FCVs målmand Thomas Mikkelsen se endnu en bold flyve forbi ham i målet, da Björn Sigurdarson fra FC København bragte sit hold foran med en scoring i kampens 54. minut.

1-2-stillingen holdt helt indtil kampens 88. minut, hvor Marc Del Hende sendte et hjørnespark ind i feltet. Her stod Dennis Sørensen klar og fik moslet bolden ind med et hovedstød.

Forlænget spilletid

Med scoringen til 2-2 fik FC Vestsjælland sendt kampen ud i forlænget spilletid. En forlænget spilletid, som FC København fik udnyttet bedst.

Efter 102 minutter spillet på Parkens græs, kunne FCKs Brandur Olsen igen sende bolden i nettet.

Slutresultatet efter forlænget spilletid blev 2-3. 


Nyhedsoverblik