Kampen startede helt skidt for det tidligere superliga-hold, da FCVs Morten Bertolt ifølge bold.dk efter tre minutter spillet fik lavet selvmål efter et hjørnespark.
Det fortsatte i den helt forkerte retning, da Hjørrings føring efter en halv time blev øget til 2-0. Og inden pausefløjtet sendte Hjørring endnu en bold ind bag FCV-målmanden.
I starten af anden halvleg kunne Hjørring efter et straffespark sætte stillingen 4-0 på måltavlen.
Det lykkedes FCV at hente lidt inden slutfløjtet, da Anders Østli og Henrik Madsen begge fik sat en bold ind i netmaskerne. Slutresultatet blev derfor 4-2.
Kun Næstved ligger nu under FC Vestsjælland i 1. divisionstabellen.