FC Vestsjælland tabte efter føring

Foto: TV ØST Foto: TV ØST

Trods ny træner på sidelinjen og en føring på 1-0, lykkedes det søndag ikke FC Vestsjælland at hive sæsonens første sejr i land, da holdet mødte HB Køge på udebane i fodboldens 1. division.

Det lød så godt, da FC Vestsjælland i midten af ugen fik ny træner, og Michael Hemmingsen tog over efter fyrede Michael Hansen.

- Fra nu at kommer det til at gå godt, lød det fra den nytiltrådte træner, men helt godt blev det alligevel aldrig i søndagens kamp mod HB Køge.

Vestsjællænderne scorede ellers kampens første mål i starten af anden halvleg, efter en første halvleg der var præget af få chancer og to hold, der gik fysisk til den.

FCV havde svært ved at få spillet til at hænge sammen, men måske var det den nye træners peptalk i pausen, der fik spillerne til at hanke op i anden halvleg, for spillet blev bedre, og så kom målet.

De formåede da også at holde føringen til otte minutter før, de ordinære 90 minutter var gået. Men så kom der først én kasse fra Køge og blot seks minutter en mere, så slutresultatet blev 2-1 til hjemmeholdet i Køge.

Dermed har FCV endnu sin første sejr i 1. division til gode i denne sæson og lægger sig på en sidsteplads i tabellen, efter at Næstved søndag fik point i en uafgjort kamp mod FC Roskilde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App