Faxe-underskud fordoblet på en måned

Faxe Kommunes økonomi er værre end først antaget. Det vil igen i år medføre ansættelses- indkøbs- og anlægsstop.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg troede de 42 millioner i underskud, som vi havde kendskab til var toppen.

Sådan siger Faxe-borgmester René Tuekær (Borgerliste) til Sjællændske, efter at han netop er blevet præsenteret for et forventet underskud på næsten dobbelt så meget - nemlig 81,8 millioner kroner ved udgangen af 2009.

Udgifterne må på kort tid være eksploderet fuldstændigt. For cirka en måned siden sagde René Tuekær, at han håbede, man i år kunne undgå et ansættelses-, indkøbs- og anlægsstop, sådan som man indførte i 2008 for at komme den dårlige økonomi til undsætning.

Men også i år er politikerne - i første omgang i økonomiudvalget - nødt til at indføre et sådant stop for alle udgifter. Cheferne har mulighed for alligevel at ansætte og bruge penge, hvis det er "livsnødvendigt", men populært sagt er kassen smækket i, skriver Sjællandske


Nyhedsoverblik