Faxe har set sig sure på vindmøller i Ringsted

Det er ikke kun borgerne i den sydøstlige del af Ringsted Kommune, der er kede af planerne om at opstille tre nye store møller i Eskilstrup. Også Faxe Kommune melder sig i koret af kritikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det sker i et høringssvar til det forslag til en lokalplan, der er i offentlig høring til på tirsdag, skriver Dagbladet.

I indsigelsen nøjes erhvervs- og planchef Casper Toftholm dog ikke med at kritisere selve mølleplanerne, »som vurderes at kunne få væsentlige, landskabelige konsekvenser i Faxe Kommune«.

Han kritiserer også Ringsted Kommunes håndtering af sagen.I den overordnede kommuneplan for udviklingen i Ringsted står der, at planlægningen af store vindmøller skal koordineres hen over kommunegrænsen. Og om møllerne ved Eskilstrup står der direkte: »Faxe Kommune skal eksempelvis inddrages aktivt i de landskabelige vurderinger ved planlægning for vindmøller ved Eskilstrup, da der i nær afstand til den fælles kommunegrænse findes flere vindmølleklynger i Faxe Kommune«, men det løfte har Ringsted Kommune svigtet, mener Casper Toftholm:Ringsted Kommunes planchef, Jens Karrebæk, der tiltrådte 1. marts, tager indsigelsen alvorligt. Men han afviser, at Ringsted har overtrådt nogen regler.- Ringsted Kommune har overholdt de formelle love om at orientere nabokommunerne. Man kan så altid diskutere, hvor meget man skal være enige, siger han


Nyhedsoverblik