To voldsomme biluheld ved Ringsted

En kvinde døde af sine kvæstelser, mens en ung mand kom hårdt til skade, kort før endnu fire personer forulykkede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung kvinde omkom her til eftermiddag, og en ung mand blev hårdt kvæstet, da de kørte galt i en soloulykke på Vestmotorvejen 21 øst for Ringsted.

Ulykken skete først på eftermiddagen, og der var ingen andre køretøjer involveret. Den unge mand, som også var bilens fører, blev i hast fløjet til Rigshospitalet i København, fortæller Lene Madsen fra Midt- og Vestsjællands politi.

Trafikken var spærret i timevis i begge retninger efter ulykken, og biler blev forsøgt dirigeret uden om stedet. Ulykken skyldtes muligvis for høj hastighed.

Der var end ikke gået en time, efter den første ulykke var hændt, før en ulykke mere fandt sted seks kilometer derfra på samme strækning på Vestmotorvejen. Her kørte en bil op i den forankørende. Fire personer var involveret i ulykken, men kun én kom på skadestuen dog uden voldsomme kvæstelser.


Nyhedsoverblik