Farvel til posthuset

Foto: TV ØST

En æra sluttede tirsdag, da regionens sidste traditionelle posthus drejede nøglen om.

I 111 år har der været posthus i Sorø, men nu er det slut.

- Det er selvfølgelig vemodigt. Jeg har været ansat i Post Danmark i 25 år, men nu skal jeg et nyt sted hen, fortæller Gurli Schultz, som har arbejdet som salgsassistent på posthuset.

Nu skal hun i stedet stå i byens Bog & Ide-butik, som posthuset fremover vil være en del af. Det skal nok også blive godt, forventer hun.

Der er ikke noget overraskende i, at det sidste traditionelle posthus her i landsdelen forsvinder.

Tendensen de senere år har været, at der i stedet kommer postbutikker i forbindelse med eksempelvis supermarkeder eller andre forretninger.

Det er konsekvensen af, at Post Danmarks forretningsfokus ændrer sig i takt med at færre og færre for eksempel sender traditionelle breve og postkort, mens pakkeposten til gengæld stiger som følge af nethandel.

Det gamle posthus i Sorø skal nu i stedet huse en tandlæge.

02:11 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App