Fartkontrol på landevejene

Politiet afholder hastighedskampagne som opfølgning på Rådet for Større Færdselssikkerheds kampagne "Ta' 10 af farten"

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I næste uge vil politiet over hele landet være ekstra opmærksom på fartsyndere på landets veje. Det sker som en opfølgning på Rådet for Større Færdselssikkerheds hastighedskampagne "Ta' 10 af farten", som står på i øjeblikket.

En undersøgelse fra Rådet for Større Færdselssikkerhed viser, at det er på landevejene, bilisterne føler sig mest trygge i forhold til at træde lidt ekstra på speederen. Men statistikken viser, at det netop er her, to tredjedele af alle dødsulykkerne sker.

Undersøgelsen nævner også, at hvis man kører 90 kilometer i timen i stedet for 80 kilometer i timen, øges risikoen for at havne i en dødsulykke med 60 procent. Derfor vil politiet også skride ind overfor selv mindre hastighedsovertrædelser med fokus på landevejene.

Politiets hastighedskampagne begynder på mandag den 8. oktober og kører til og med søndag den 14. oktober.


Nyhedsoverblik