Farlig flugtfange anholdt igen

Politiet anholdt fredag morgen den 44-årige mand, der torsdag flygtede fra det psykiatriske hospital i Dianalund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden var anbragt på hospitalet i forbindelse med varetægtsfængsling for dødstrusler mod sin hustru, og torsdag lykkedes det ham og en anden at stikke af fra ordensmagten.

- Vi anholdt dem begge to på gaden i København her til morgen, siger vicepolitiinspektør Søren Dorvil, Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Politiet tog torsdag ingen chancer og holdt hustruen under opsyn, da man frygtede, at manden muligvis kunne finde på at opsøge sin kone, og da man frygtede, at han var bevæbnet.

- Men det var han tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke, da han blev anholdt, siger Søren Dorvil.


Nyhedsoverblik