Forsøgte at dræbe sin søn: Fængslet i 4 uger

Foto: TV ØST

En 46-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 4 uger for i sidste uge at have forsøgt at dræbe sin søn med kniv i Ringsted.

Retten i Roskilde har fredag varetægtsfængslet en 46-årig mand i 4 uger. Det skriver sn.dk.

Manden er sigtet for drabsforsøg, idet han onsdag i sidste uge forsøgte at påkøre og efterfølgende stikke sin 22-årige søn ned på en parkeringsplads i Ringsted. Her mødtes far og søn for ifølge politiet at tale om nogle problemer i familien, men mødet endte brutalt, og den 46-årige far stak efterfølgende af.

Fundet i sit hjem

Onsdag i den her uge valgte politiet at efterlyse ham, og torsdag lykkedes det en patrulje at finde ham på hans bopæl i Ølstykke, som politifolk flere gange tidligere havde været forbi.

Fredag blev han så varetægtsfængslet i foreløbigt 4 uger.

Det er ikke første gang, at den 46-årige overfalder nogen med kniv. I november 2012 angreb han en dengang 30-årige kvinde, som han havde datet. Med kniv overfaldt han hende på parkeringspladsen foran Fakta i Jyllandsgade i Ringsted, men en tililende mand hjalp hende væk og blev også selv ramt af den 46-åriges kniv. Begge slap dog med livet i behold.

Den 46-årige blev sigtet for drabsforsøg, men inden han fik udmålt sin straf, blev han i september 2013 løsladt af landsretten, der mente, at den straf, han ville få, kunne være kortere end den tid, han allerede havde siddet varetægtsfængslet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App