Fans vidste intet om mulig FCV-konkurs

Foto: TV ØST

Selvom rygterne om økonomiske problemer i FC Vestsjælland har rumsteret længe, så vidste fans intet om konkursbegæringen, før den var i medierne.

Der var ikke kommunikation mellem FC Vestsjælland og klubbens fans omkring bestyrelsens konkursbegæring mandag.

- Det kommer meget bag på mig - jeg vidste ingenting, og har intet hørt, siger Niels Bonke, formand for fanklubben Red Vikings til TV ØST.

Fantastisk stemning til kamp

Han glædede sig ellers over en god weekend for klubben med masser af god stemning på station.

- Vi vidste ikke, at lønnen ikke var på vej til spillerne. Det er rigtig ærgerligt, siger fanformanden.

Bestyrelse bag konkursbegæring

Mandag kom det frem, at bestyrelsen i FC Vestsjælland har besluttet at begære klubben konkurs.

Det sker fordi investorerne ikke har kunnet realisere deres løfter til klubbens drift. Her og nu mangler klubben 14 millioner kroner, så holdet kan holdes spillende frem til sommerferien. Det betød også, at spillerne ikke har fået løn for november måned.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App