Fangeflugt: Politihunde indhentede unge fra lukket institution

Foto: TV ØST

Ved at true personalet på en lukket institution lykkedes det mandag aften fire unge at flygte fra den lukkede institution bakkegården i Nykøbing Sjælland.

Fire unge flygtede mandag aften fra den lukkede institution Bakkegården i Annebergparken i Nykøbing Sjælland. Institutionen er et sted for kriminelle unge, og klokken 19.30 fik politiet en anmeldelse om, at de fire unge under trusler med en spids genstand havde truet sig ud. Fire patruljer blev derfor straks sendt til området.

Et vidne oplyste klokken 22.29, at fire unge var set på vej mellem Egebjerg og Nørre Asmindrup, hvor de gik og tomlede for at få kørelejlighed. Ud fra signalementet lød det som om, at der kunne være tale om de fire flygtede.

Indhentet af hunde

Flere patruljer blev sendt mod stedet, herunder en hundevogn, og de fire drenge blev anholdt af politiet, der fandt dem i haver og lignende steder.

De to forsøgte at løbe fra patruljen, men det blev hundene, der løb stærkest. De to blev lettere bidt, men kom ikke alvorligt til skade. Alle fire kom retur til den lukkede institution for overnatning. Der bliver tirsdag taget stilling til, hvor de i fremtiden skal være.

De fire er en 17-årig fra Store-Merløse, en 16-årig fra Brønshøj, en 17-årig fra Bjæverskov samt en 16-årig med ukendt adresse. Alle sidder på stedet for forskellige former for kriminalitet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App