Fangede save på vej ud af landet

En række motorsave og påhængsmotorer blev reddet på målstregen, da en opmærksom borger tirsdag kontaktede politiet fra køen til færgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var lige før, at en række motorsave og påhængsmotorer havde forladt landet tirsdag eftermiddag. Klokken 8.45 ringede en opmærksom borger til politiet og fortalte, at der foran ham i køen til færgen fra Gedser holdt en polsk indregistreret varebil fyldt med en masse motoriseret værktøj.

1 minut senere stod politiet på kajen, og et par betjente undersøgte bilen, der ganske rigtigt var fyldt med motorsave, påhængsmotorer og andre ting.

Anholdt og sigtet

De 3 mænd i bilen havde ualmindeligt svært ved at redegøre for, hvor sagerne kom fra, og hvad de skulle med det. De blev derfor anholdt og sigtet for tyveri.

De 3 mænd er henholdsvis en 28-årig med ukendt adresse, en 34-årig mand fra Vordingborg og en 41-årig mand fra Ringsted.

 


Nyhedsoverblik