Fandt oversavet jagtgevær hos 41-årig

Politiet specialpatrulje fandt både tørret hamp og et oversavet jagtgevær under en ransagning ved Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fik bid, da de mandag eftermiddag efter et tip ransagede en adresse ved Sakskøbing. Politiets specialpatrulje fandt både et oversavet jagtgevær og en kasse med tørret hamp.

Den 41-årige mand, der boede på adressen, blev anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og lov om euforiserende stoffer.

Desuden var en 45-årig kvinde til stede på adressen. Hun havde 18,4 gram hash på sig, og blev derfor også sigtet for lov om euforiserende stoffer. 

Den 41-årige fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing Falster.


Nyhedsoverblik