Familiemedlemmer anholdt efter biljagt

Fire familiemedlemmer - en mand og tre kvinder - blev i går anholdt efter en heftig biljagt i Slagelse. En femte person nåede at stikke af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en anmeldelse fra en vagt, der ledte politiet på sporet af familien ved ældrecentret Kongehavecentret i Slagelse. Men istedet for at standse fik synet af patruljevognen familien til at gasse op og køre væk.

Under den efterfølgende biljagt smed familiemedlemmerne flere ting ud af bilen - blandt andet en ipod og en tømt sparebøsse.

I bilen fandt politiet desuden mobiltelefoner, guldsmykker og 3.000 kroner i kontanter, som de mener er stjålet fra ældrecenteret.

De fire anholdte er sigtet, men løsladt efter endt afhøring. Flere af de anholdte er kendt af politiet i forvejen.


Nyhedsoverblik