Familiefar fængslet for trusler mod lærer

Retten i Nykøbing Falster idømmer en 46-årig far ubetinget fængselsstraf, efter han ved flere lejligheder har truet en lærer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

”Jeg slår dig kraftedme ihjel.”

Noget i den stil har en 46-årig familiefar fra Nakskov ved flere lejligheder råbt efter en lærer på Nordvestskolens Storsmarksafdeling, hvor hans børn går i skole. Det er han nu blevet dømt for og skal afsone en måneds fængselstraf, skriver folketidende.dk.

Han er dømt for trusler mod en embedsmand i funktion, da begge trusler er faldet, mens læreren var på arbejde.  

Gentagne trusler

Den første trussel kom om morgenen den 15. december sidste år, hvor manden sagde til læreren, at han ville slå ham ihjel.  

Den næste episode var den 30. april i år, hvor manden mødte læreren ud for sin adresse, og igen fremsagde trusler. Læreren var i boligområdet for at passe sit arbejde, der er derfor i begge tilfælde tale om trusler mod embedsmand i funktion.

Igen råbte manden, at han vil slå læreren ihjel. Det fik læreren til at frygte for sin sikkerhed. Manden blev herefter politianmeldt og skal nu en måned i fængsel.  

Nægtede sig skyldig

Der er blevet afsagt en ubetinget dom, fordi truslerne er faldet i to omgange og ikke bare er et øjebliks ophidselse, og fordi de bliver gentaget med lang tids mellemrum.

Den 46-årige nægtde sig skyldig, men efter domsafsigelsen modtog han dommen, skriver avisen.


Nyhedsoverblik