Familie ramt af to trafikulykker på to timer

Foto: TV ØST

Unge og fulde bilister kørte galt i nat. Med to timers mellemrum endte to biler inde på samme ejendom i Nr. Alslev på Falster.

En familie på Nykøbingvej i Nr. Alslev fik ødelagt hegn, have og et vindue, da en bil med en ung spritbilist bag rattet var tæt på at smadre ind i deres hus.

Den 20-årige bilist var sammen med en 19-årig kammerat på vej mod syd, da han ved 01-tiden mistede herredømmet over bilen og endte inde i haven hos den falsterske familie.

Ingen af de to i bilen kom til skade, men da politiet nåede frem, kunne ordensmagten konstatere, at de begge var berusede.

Men familien på Nykøbingvej fik spoleret natteroen en gang til. To timer senere kørte en 18-årig mand galt samme sted. Han og bilen endte ude på en mark. Den 18-årige var både uskadt og fuld.

Husets mandlige ejere holdt den unge bilist tilbage til politiet nåede frem.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App