En familie på fire er sluppet heldigt fra et uheld på Vestmotorvejen lørdag eftermiddag.
Omkring klokken 13.30 mistede føreren af bilen herredømmet over bilen, så den snurrede rundt og havnede i autoværnet. I bilen sad to voksne og to børn. Den ene voksne har slået hovedet, men de tre andre i bilen er sluppet uskadt fra sammenstødet med autoværnet.
Ulykken er sket ved Sorø i østgående retning, og bilen holder nu i nødsporet.