Familie holder utryg jul

Foto: TV ØST

Næsten to måneder er der gået siden en fem-årig dreng stak sig på en kanyle. Hans mor og far venter stadig på svar på, om han er smittet af leverbetændelse eller HIV. Familien mener de er blevet syltet.

Siden fem-årige Janich fra Havnebyen på Sj. Odde stak sig på en brugt kanyle, der lå og flød på en undersøgelsesbriks på børneafdelingen på Holbæk Sygehus i oktober måned, har familien krydset fingre.

Inden jul ville en sidste blodprøve nemlig give svar på, om Janich var blevet smittet med leverbetændelse eller hiv ved kanyle-ulykken, men resultatet er ikke kommet endnu, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

- Sygehuset har syltet os, fortæller Janichs far, Thomas Schwaner til avisen.

På Holbæk Sygehus stiller Jan Færk, der er klinikchef og ledende overlæge på børneafdelingen, sig uforstående over for familiens udlægning af sagen. Han fortæller, at familien Schwaner er blevet kontaktet adskillige gange og fået tilbudt såvel re-vaccination som blodprøvetagning på Holbæk Sygehus.

Om indkaldelsesbrevet er blevet sendt, ved klinikchefen ikke.
- Jeg kan ikke svare på, om brevet er blevet sendt af sted, men nu vil jeg følge op på sagen, siger Jan Færk til Holbæk Amts Venstreblad.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App