Færre øl og smøger - flere bekymringer

Foto: TV ØST

Siden 2010 er både cigaret- og alkoholforbrug faldet i Region Sjælland. Det viser de seneste resultater af Sundhedsprofilen. Til gengæld bekymrer flere sig.

Færre øl og smøger er et af resultaterne i den nye Sundhedsprofil, der blandt andet er tegnet for Region Sjælland.

I en pressemeddelelse skriver regionen, at den glæder sig over en positiv udvikling i andelen af daglige rygere og over, at der er sket et lille fald fra 10 procent til 8,6 procent i antallet af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumgrænser for alkohol.

Flere bekymrer sig

Sundhedsprofilen tegner altså et billede af en befolkning, som ryger mindre og drikker mindre alkohol og over 80 procent har et godt eller meget godt selvvurderet helbred. Til gengæld fylder bekymringer, som for eksempel nedtrykthed, ængstelse, uro og angst, og søvnproblemer mere i dagligdagen end for 3 år siden, da Sundhedsprofilen sidst tog temperaturen på borgernes sundhed og livsstilsvaner.

- Udviklingen går den forkerte vej, og det er en udvikling, vi skal tage alvorligt, fortæller Britta Ortiz, som har undersøgt sammenhænge mellem de forskellige faktorer:

- Ved at sammenligne tabellerne kan vi se, at der er en tydelig sammenhæng mellem det at være såkaldt uønsket alene, defineret ved ’ofte at være alene, selv om man har mest lyst til at være sammen med andre’, og at føle sig stresset. Andelen af borgere som føler sig stresset er 3 gange højere i den gruppe, som angiver at være uønsket alene.

Ensomhed stresser

Det er ikke nødvendigvis et travlt arbejdsliv, der tynger, når det gælder stress. Tværtimod viser tallene, at de mest stressede er borgere, som står uden for arbejdsmarkedet. Men også ældre over 80 år er tynget af stress.

- Vi forbinder ofte stress med det at have travlt. Men tallene indikerer, at der er god grund til at betragte stress som et resultat af utryghed, hvad enten det er som følge af at stå uden arbejde, eller fordi man er blevet ældre og har behov for hjælp til at klare dagligdagen, forklarer Britta Ortiz.

Nye veje i sundhedsfremme

Sammenhængen mellem det at være uønsket alene og have problemer, som kan få sundhedsmæssige konsekvenser, er belyst i forskningsrapporten ’Ensom midt i livet’, som Maryfonden netop har udgivet.

Resultaterne af Sundhedsprofilen og Maryfondens forskningsrapport viser, at sundhed ikke alene handler om sygdom og behandling, men også om at have en aktiv hverdag med gode sociale relationer.

Tallene i udpluk:

Psykisk velbefindende og livskvalitet

Borgernes oplevelse af eget helbred, psykiske velbefindende og tilfredshed med livet har stor betydning for sundheden og udvikling af sygdom. I Sundhedsprofilen 2013 bidrager disse til at tegne et unikt og nuanceret billede af borgernes sundhedstilstand. Det sker ud fra spørgsmål om selvvurderet helbred, stress, søvn, psykiske gener, belastninger af social eller økonomisk karakter og tilfredshed med livet alt i alt.

  • Over 80 procent af borgerne i Region Sjælland har et godt, vældig godt eller fremragende selvvurderet helbred
  • 23 procent har højt stressniveau
  • 40 procent sover alt i alt dårligt
  • 16 procent har været meget generet af psykiske symptomer de sidste 14 dage. Der er dog kun 6,3 procent, der har en kortvarig psykisk lidelse og 7,6 procent, der har en længerevarende psykisk lidelse
  • 47 procent har følt sig belastet af deres økonomi, og 44 procent er belastet af deres arbejdssituation
  • Langt størstedelen af borgerne er tilfredse med livet

Sociale relationer og deltagelse

Sociale relationer og netværk har stor betydning for livskvaliteten og for vores sundhed. Vores livsstil, psykiske velbefindende og kropsfunktioner påvirkes af vores sociale relationer. Kontakt med naturen er en anden aktivitet, som har stor betydning for menneskers sundhed og velvære. Der er positiv sammenhæng mellem brug af grønne områder og kroppens funktioner, og ophold i grønne områder kan virke som middel til afstresning.

  • Over halvdelen har nogen at tale med, hvis der er problemer
  • Over halvdelen er aldrig uønsket alene, og 26 procent er det sjældent
  • 30 procent deltager i frivilligt arbejde
  • 20 procent deltager ikke i frivilligt arbejde, men vil gerne
  • 95 procent af borgerne har under 1 km til grønne områder
  • 25 procent har undladt at deltage i aktiviteter på grund af problemer med transport - og 6 procent har undladt at bruge sundhedsvæsenets tilbud på grund af dette

Sundhedsadfærd

I Sundhedsprofilen 2013 fokuseres der på adfærd, relateret til fysisk aktivitet, kostvaner, rygning, brug af rusmidler som alkohol og euforiserende stoffer, seksuel trivsel og - for de yngste aldersgrupper - sexsygdomme.

  • Der er over 80 procent, som er fysisk aktive i dagligdagen
  • 28 procent har stillesiddende aktiviteter mere end 10 timer om dagen
  • 20 procent har sunde kostvaner
  • 18 procent ryger dagligt
  • 14 procent viser tegn på alkoholafhængighed
  • 2,2 procent har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer inden for den sidste måned
  • 5 procent af de 16-34-årige dyrkede usikker sex ved sidste samleje
  • 62 procent får fuldstændig eller næsten fuldstændig dækket deres seksuelle behov

Langvarige sygdomme og helbredsproblemer

Sundhedsprofilen har spurgt til 18 langvarige sygdomme og en række andre helbredsproblemer, som for eksempel spiseforstyrrelse, over- og undervægt.

 

  • 30 procent af borgerne i Region Sjælland har ikke nogen langvarig sygdom
  • 28 procent har én langvarig sygdom
  • 42 procent har to eller flere langvarige sygdomme
  • Den mest udbredte langvarige sygdom er slidgigt
  • 17 procent er svært overvægtige
  • 6 procent har - eller har tidligere haft - en spiseforstyrrelse

Demografi

I Sundhedsprofilen 2013 er rapporteret en lang række forskellige mål for borgernes sundhedstilstand, sammenholdt med fordelingen over en række variable om demografi og sociale forhold. I afsnittet om demografi er vægten lagt på alder, uddannelsesniveau og etnicitet.

 

  • 25 procent af borgerne er 65+ år
  • 14 procent har alene grundskole, og 8 procent har en lang videregående uddannelse
  • 2,7 procent har anden vestlig baggrund, og 4,6 procent har ikke-vestlig baggrund

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App