Færre langtidsledige på Lolland

Foto: TV ØST

Det har båret frugt, at Lolland Kommune gennem nogen tid har prioriteret indsatsen omkring de langtidsledige.

Langtidsledigheden i Lolland Kommune er faldet med 22 procent fra juni 2014 til juni 2015. Til sammenligning faldt langtidsledigheden i hele Østdanmark kun med 16 procent i samme periode. Den positive udvikling er udtryk for, at den højt prioriterede indsats nu bærer frugt, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det er kun 1½ år siden, Lolland Kommune havde den største andel af langtidsledige blandt de 44 kommuner i Østdanmark. Andelen af langtidsledige var i september 2013 på 39,4 procent, mens gennemsnittet i Østdanmark var 31,7 procent.

I juni 2015 så situationen markant anderledes ud, og Lolland Kommune havde ikke længere den højeste andel af langtidsledige i Østdanmark. Langt fra endda.

Fokus på rekruttering

Andelen af langtidsledige i Lolland Kommune var nu nede 33,2 procent, mens gennemsnittet i Østdanmark var 30,2 procent. Dermed har Lolland Kommune forbedret sin placering med 10 pladser på listen over de 44 kommuner i Østdanmark.

- Det er en markant reduktion af langtidsledigheden i vores kommune, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget Vibeke Grave (S).

- Jeg er overbevist om, at det skyldes vores fokus på at hjælpe virksomhederne med rekruttering. Jobcentres formidlingsservice hjælper virksomhederne med at få fat i relevante ledige. Ligeledes investerer vi i at opkvalificere ledige i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App