Færgerne sejler igen

Færgerne sejler igen på Gedser-Rostock-overfarten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejrsituationen ser ud til at være normaliseret igen, efter et kraftigt blæsevejr fredag og natten til lørdag passerede vores region.

Scandlines oplyser, at færgerne mellem på Gedser og Rostock nu igen sejler normalt.

Blæsten pressede en del af vandet i Femern Bælt væk, så der blev meldt om meget lav vandstand – som man kan se på vores seerbillede herover, som Susan Hansen tog fredag eftermiddag ved Generalens Lysthus ved Tromnæs strand på Østfalster.

Ellers er der ikke meldt om mange skader som en følge af blæsevejret, hvor vindstødene kunne være af styrke som stærk storm.

Kun omkring Røsnæs og Sjællands Odde kom den gennemsnitlige vindhastighed dog på stormende kuling – alle andre steder blev der meldt om mindre vind.

Selvom der var flere meldinger om kraftige regn og hagl-byger, så ser det dog ud til, at vi stort set er sluppet for de tordenbyger, der også var en del af vejrmeldingen fredag. Der er kun registreret et enkelt lyn i vores landsdel fredag – på Lolland – og tre lyn lørdag over Nordvestsjælland lørdag.


Nyhedsoverblik