Først på eftermiddagen i går kom to bilister til skade efter en ulykke i Gørlev.
En 61-årig kvinde kørte ad Gørlev Landevej mod nord og holdt stille på vejen for at svinge til venste ad Rye Byvej. Bagfra kom en bil, der blev ført af en 81-årig mand, som kørte ind i den 61-årige.
Begge parter er fra Gørlev og blev kørt til Slagelse sygehus. Det vides ikke, hvor slemt de to kom til skade.