Fækale bakterier i vand hos Harboe

Fækale bakterier - altså bakterier, der stammer fra afføring, blev fundet hos bryggeriet Harboe. Men bryggeriet valgte at fortsætte produktionen, på trods af forekomsten af den såkaldte e-coli, der kan være sundhedsskadelig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bakterierne blev fundet af kommunen ved en vandprøve taget hos Harboe, som fik beskeden om forekomsten af bakterierne med det samme. Alligevel valgte de at fortsætte produktionen.

Det var først to dage efter, da kommunen videregav resultaterne til Fødevareregionen, at der skete der noget - de lukkede nemlig øjeblikkeligt produktionen ned. Harboe mener selv, at de har gjort, som de skulle.

Vi får den prøve, men vores produktion er fuldstændig sikker, der kan ikke gøre e-coli i produkterne på nogen måde, da den er afskærmet med filtre. Så vi reagerer efter de procedurer, vi har fastlagt.

Fødevaremyndigheden er lodret uenig i den vurdering.

De har så ikke efter min opfattelse tilstrækkelig viden om, hvad forureningen drejer sig om, da den første forklaring, de kommer med ikke svarer til det, de efterfølgende finder ud af. Så de har ikke haft tilstrækkeligt grundlag til at træffe den beslutning.

Det forurenede vand nåede ikke ud i de endelige produkter, og flaskerne på hylderne i butikker er altså bakteriefri. Det meste af produktionen er også i drift igen, da den forurenende boring er fundet og lukket.

 


Nyhedsoverblik