Får skambidt og aflivet

To får er i løbet af 14 dage blevet skambidt på en mark på Tuse Næs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Charlotte Lyngholm fandt i påsken et får dødt med maven bidt op og et ufødt lam strittende ud. Det andet blev fundet i live mandag aften, men måtte aflives. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Teoretisk kunne det være en ræv, men formanden for Dyrenes Beskyttelse i Holbæk, Torben Elmedal, mener ligesom Charlotte Lyngholm, at der er tale om en eller flere hunde:

- Det lyder som normal hundeadfærd, når deres jagtdrift vækkes, og de er måske flere. Hunde jager som ulve i flok, siger han til Venstrebladet.

Han tilføjer, at det kunne være de samme hunde, som for et halvt år siden skambed et dyr i Hørby Skov. For der er heldigvis sjældent mange uansvarlige hundeejere i et lille lokalområde.

Charlotte Lyngholm har meldt mishandlingen til politiet, men fik at vide, der ikke umiddelbart sættes en undersøgelse i gang.

Kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen bemærker, at problemet ikke er stigende, og kun, hvis der tale om mange dyr, bliver sagen undersøgt.

Men ifølge Torben Elmedal burde politiets dyreværnsenhed tage affære. Der er ikke kun tale om overtrædelse af hundeloven, men også af dyreværnsloven, når to får har lidt, understreger han over for Venstrebladet.


Nyhedsoverblik