Få skader efter Alexander

Foto: TV ØST

Alexander blev mest en storm i et glas vand. Både regionens to politikredse og Falck melder om overraskende få anmeldelser efter stormen.

I modsætning til kusinen Bodil sidste år, så blev den varslede storm Alexander en flink lille fætter.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi var den største konsekvens af blæsevejret et par væltede plankeværk. Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har de haft 5 anmeldelser om skader, men ikke noget alvorligt. En af anmeldelserne var en lastbil på Sydmotorvejen, som fik blæst presenningen af.

Den samme melding kommer fra Falck, hvor de haft 13 udrykninger i regionen efter Alexander. Det er forbavsende lidt, lyder det fra pressevagten. De fleste anmeldelser til Falck går på vandskader efter ødelagte tage eller vand i kældre.

Blæsten betød, at enkelte regionaltog blev aflyst fredag aften på Sjælland, mens andre tog kørte med forsinkelser på op til 25 minutter. Storebæltsbroen advarede i en periode mod kørsel med vindfølsomme køretøjer, men var på intet tidspunkt lukket helt, ligesom færgefarten flere steder var påvirket. Alle færger sejler nu normalt igen.

01:28 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App