Undgå ni af nytårets dummeste fejl

Vi lever livet farligt på årets sidste dag. Sidste nytår kom i alt 233 personer til behandling ved landets skadestuer i nytårsdøgnene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nytårsaften er både sjov og festlig, men det kan også blive en aften med skader hvis man ikke passer ordentlig på, når nytåret skydes ind med fyrværkeri ved midnat.

Sidste nytår måtte hele 233 personer i hele landet en tur forbi skadestuen på grund af skader med fyrværkeri og 34 af dem var alvorlige, lyder det i en pressemeddelelse fra Alka.

Forsikringsselskabet har lavet en liste over nytårets dummeste fejl. Hvis du husker at undgå dem, burde der være chance for en fornøjelig aften med flot fyrværkeri uden skader – så længe også tilskuerne husker, at passe på.

- De fleste ulykker sker for dem, der antænder fyrværkeriet, men selv som tilskuer skal man passe på. Blandt de tilskadekomne kvinder var tre fjerdedel tilskuere, mens det for mænd var en fjerdedel, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Her er nytårets ni dummeste fejl:

Du bruger ulovligt fyrværkeri!

Køb eller lav aldrig ulovligt fyrværkeri, da det ofte er af meget dårlig kvalitet og kan eksplodere i ansigtet på dig

Du bruger hånden som raketholder!

Sæt altid raketten i en holder og lad solene ligge, mens du tænder, så er der større chance for, at du også har en hånd, efter nyåret er skudt ind.

Du bærer ikke beskyttelsesbriller!

Bær altid beskyttelsesbriller – både som ’antænder’ og som tilskuer.

Du kaster med fyrværkeri!

Kast aldrig med fyrværkeriet, da du kan risikere at skade både mennesker og dyr med voldsomme brandsår, der kan give varige mén.

Du går altid tilbage til en fuser!

Stol aldrig på en fuser, så lad den ligge – og senere sørg for at den bliver fjernet, så andre ikke risikerer at komme til skade.

Du lader håret flagre!

Pas på ikke at sætte ild til håret, når du tænder fyrværkeriet.

Du går i letantændeligt tøj!

Tjek om dit tøj er lavet af letantændelige materialer, som fx. syntetisk- og fleecestof, så er der større risiko for brandskader på kroppen, hvis der går ild i det.

Du bruger dine lommer til opbevaring af fyrværkeri!

Brug en pose til dit krudt – aldrig din lomme, da den mindste lille gnist kan antænde krudtet og sætte ild til dig.

Du er for fuld!

Hvis du er for fuld, når du har med fyrværkeri at gøre, kan du være til fare for dig selv og andre. 


Nyhedsoverblik