Eventyrlig opdagelse: Danmarks ældste fyrtøj fundet

02:36

På Havrebjergs museum har man fået fingrene i et 230 år gammelt fyrtøj, og det vækker glæde og forundring hos museumslederen.

Havrebjergs lille museum kan godt tillade sig at flage. De har nemlig modtaget en helt særlig genstand dateret tilbage til 1786. Året er man ikke i tvivl om; det står nemlig sort på hvidt på den lille egetræskasse.

- Det er datidens mulighed for at lave ild, fortæller Ole Gamst Jensen, der er museumsfrivillig på museet i Havrebjerg.

Museet har nemlig formentlig fået fingrene i Danmarks ældste fyrtøj.

Det var museets nabo, der overrakte fyrtøjet til Ole Gamst Jensen. Det blev fundet for 70 år siden ved gadekæret af en gårdejersøn, der siden flyttede til København. Nu er det så tilbage i Havrebjerg.

- I det store rum har der nok ligget et fyrstål og en flintesten – og så noget let antændeligt. Og så har man fået tændt ild i det lille rum, forklarer Ole Gamst Jensen, efter han som en anden detektiv satte sig for at finde ud af, hvilke hemmeligheder trækassen gemte på.

Det eneste i Danmark

I 1700 tallet brugte englænderne også eg til fyrtøjer, og ligheden med klenodiet fra Havrebjerg er slående.  

Der kendes ikke andre eksemplarer fra Danmark, i hvert fald har Ole Gamst Jensen ikke hørt om det, og det gør det 230 år gamle fyrtøj endnu mere spændende for det lille museum.

Museets leder opfordrer folk til at komme forbi og se nærmere på fyrtøjet, hvis det har interesse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App