EU kræver mindre rabat over Storebælt

Transportministeriet giver efter for EU og nedsætter lastbilers rabat over Storebælt. HTS kritiserer ministeriet for ikke at tage kampen op mod EU.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Vognmænd får efter 1. juni en mindre mængderabat over Storebæltsbroen. Årsagen er, at Transportministeriet har valgt at rette sig ind efter krav fra EU-Kommission, der sætter loft på, hvor stor omsætningsrabat der må være på betalingsveje. Erhvervsorganisationen HTS kritiserer ministeriet får ikke at tage kampen op med EU

I dag kan storkunder få en rabat på 15 procent over Storebæltsbroen. Det er 10 procent i omsætningsrabat samt fem procent for at bruge det automatiske betalingssystem, Brobizz. Det giver en samlet rabat på 15 procent, men EU vil ikke acceptere en højere rabat end 13 procent. 

Sund&Bælt er selskabet bag Storebæltsbroen, og her oplyser markedsdirektør Søren Vikkelsø, at den maksimale omsætningsrabat fra den 1. juni bliver sat ned til otte procent.


Nyhedsoverblik