Ét mandat skiller blokkene dagen før dagen

Der er mindre end ét procentpoint til forskel mellem Folketingets røde og blå lejr forud for valget torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med et døgn tilbage af valgkampen er spændingen frem mod folketingsvalget intakt. De danske vælgere er opdelt i to stort set lige store lejre, når det kommer til, hvilken fløj de regner med at sætte deres kryds ved torsdag.

 

Blot et enkelt mandat og mindre end ét procentpoint ser ud til at skille statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) og Lars Løkke Rasmussens (V) blokke.

Fakta om målingen følger her: (Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg).

 

  • Socialdemokraterne: 26,1 procent / 46 mandater (24,8 procent)
  • De Radikale: 4,8 procent / 8 mandater (9,5 procent)
  • De Konservative: 3,5 procent / 6 mandater (4,9 procent)
  • Socialistisk Folkeparti: 6,2 procent / 11 mandater (9,2 procent)
  • Liberal Alliance: 8,4 procent / 15 mandater (5,0 procent)
  • Kristendemokraterne: 1,0 procent / 0 mandater (0,8 procent)
  • Dansk Folkeparti: 16,1 procent / 29 mandater (12,3 procent)
  • Venstre: 21,3 procent / 38 mandater (26,7 procent)
  • Enhedslisten: 8,1 procent / 14 mandater (6,7 procent)
  • Alternativet: 4,3 procent / 8 mandater (stillede ikke op)
  • Øvrige: 0,1 procent / 0 mandater

 

Rød blok samlet: 49,5 procent / 87 mandater

Blå blok samlet: 50,3 procent / 88 mandater

 

Derudover er der fire nordatlantiske mandater til Grønland og Færøerne. Ved valget i 2011 fordelte de sig med tre til rød blok og ét til blå blok.

Voxmeters seneste måling er foretaget blandt 1036 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden fra 14. til 16. juni.

Cirka 17 procent af de adspurgte er i tvivl om deres partivalg - de optræder ikke i målingen. Voxmeter har opgjort den statistiske usikkerhed til mellem 0,3 og 2,7 procentpoint alt efter partiernes størrelse.

Kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau.

 

/ritzau/

 

 


Nyhedsoverblik