Erhvervsmand sigtet for millionsvindel

Den mønske erhvervsmand Steffen Steffensen og hans hustru er blevet sigtet for bedrageri for 60 millioner kroner. Selv undrer de sig over sigtelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bagmandspolitiet har sigtet erhvervsmand Steffen Steffensen og hans hustru Krista Steffensen for bedrageri i millionklassen. Helt præcist 60 millioner statslige kroner er de sigtet for svindel med, men sagen kommer fuldstændig bag på parret fra Møn, skriver Sjællandske.

De er tidligere indehavere af vikarbureauet Flex Workers A/S, som samarbejdede med erhvervsvsskolen CELF om primært at uddanne unge polakker til servicejob. Samarbejdet stoppede dog, da skolen tilbageholdt seks millioner kroner til Flex Workers, og de penge forsøger krista og Steffen Steffensen nu at kræve ind via en retssag.

Skuffet over fremgangsmåden

Til gengæld er de så selv blevet sigtet for bedrageri, efter at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet har været på tilsyn på CELF og mener, at parret har svindlet med midler fra staten for 60 millioner kroner. Selv om der ikke umiddelbart skulle være nogen sammenhæng mellem de to sager, kan Steffen Steffensen alligevel ikke alde være med at undre sig.

- Jeg er skuffet over, hvor store magtmidler staten tager i brug over for nogle mennesker, som nu i fire år har forsøgt at få sine penge, er Steffen Steffensens kommentar.

Uforstående over for sigtelsen

Både han og konen siger derudover til Sjællandske, at de er uforstående over for sigtelsen, og at de ikke ved, på hvilken baggrund den er rejst.

Steffen Steffensen er udover at være tidligere indehaver af Flex Workers A/S direktør i Liselundfontænen, formand for Dansk Industri Sydsjælland, medejer af Privathospitalet Møn og storaktionær i Møns Bank, og genne Liselundfontænen ejer parret Liselund Ny Slot og det gamle rådhus i Stege.


Nyhedsoverblik