Endnu ingen tips i rockersag om drab

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 6

Politiet gik mandag offensivt i medierne i sagen om et drab i rockermiljøet. Endnu har ingen meldt sig med tips, men efterforskningslederen er fortrøstningsfuld

Ingen har endnu meldt sig, efter at politiet mandag gik i medierne med en et år gammel drabssag fra Næstved. Lang tids efterforskning og nye spor i sagen tyder på, at det var et medlem af Bandidos, der 9. december sidste år skød og dræbte 22-årige Edin Fakic i sit hjem på Morsøvej.

Læs også: Politiet efterlyser vidner til drab

Edin Facik havde relationer til Westside Nation, der er en udbrydergruppe af Bandidos. Udbryderne var utilfredse med Bandidos' ledelse, og siden de forlod grupperingen i juli sidste år, har der været flere sammenstød mellem de to parter. Et af dem endte altså med drabet på Edin Fakic, og nu er der dukket nye spor op i sagen.

Læs også: Bandidos på vej tilbage til Næstved

Stjålne biler brugt

Kort efter drabet den 9. december 2013 fandt politiet en udbrændt sølvfarvet Nissan Pixo på Topshøjvej sydvest for Sorø. I bilen blev der fundet en maskinpistol, som viste sig at være det våben, Edin Fakic blev dræbt med. Bilen var stjålet fra et værksted på Koksvej i Frederikssund 10. oktober 2013.

Derudover er der fundet et meget tydeligt aftryk fra en Nike sportssko, der blev sat i mudderet i nærheden af den afbrændte Nissan Pixo. Skoen var at typen Nike Air Max Ltd., og politiet leder nu efter den slags sko i relevante miljøer.Samme dag som drabet blev der affyret skud mod en lejlighed på Kornbakken i Næstved, hvor ingen dog blev ramt.

Læs også: Ny udvikling i drabssag - politiet efterlyser hjælp

Vidner har set en lille rød bil umiddelbart før skuddene lød, og det har vist sig, at en rød Renault Clio blev på samme måde som Nissan Pixoen stjålet fra et autoværksted i Frederikssund den 27. november 2013. Denne bil blev fundet udbrændt i et øde område på Madevejen ved Skælskør.

Trænet skytte

Politiet mener i øvrigt, at det var en trænet skytte, der dræbte Edin Fakic, idet der blev affyret ét dræbende skud. Han har måske trænet på en skydebane eller i et afsidesliggende område, og politiet efterlyser folk, der kan have set vedkommende et af stederne.

Læs også: Præcisionsskud bag drab i Næstved

Sporene stopper ikke her. Tidligt juleaftensdag den 24. december 2013 blev der igen skudt mod en villa på Kildemarksvej i Næstved. Ingen blev ramt, men beboerne – deriblandt børn – måtte søge skjul. Et vidne så en blå Ford Mondeo stationcar køre meget hurtigt væk derfra.

Denne bil blev stjålet den 24. november 2013 fra en adresse i Ballerup. Politiet har imidlertid fundet frem til den, men vil gerne have at vide, om folk har set bilen i eller omkring Næstved denne dag – eller andre steder.

Tænker over det

Selv om ingen har meldt sig med informatio nendnu, er politiet forstrøstningsfuldt.

- Det er min erfaring, at de mennesker, der kan have oplysninger i sådan en sag, ikke nødvendigvis henvender sig med det samme. De kan sagtens gå i et par dage og tænke over, om de skal henvende sig eller ej, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Billederne til artiklen viser:

Kort over gerningsstederne
Sølvgrå Nissan Pixo
Rød Renault Clio
Blå Ford Mondeo stationcar
Nike sportsko
Maskinpistol

00:38 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App