Endnu et uheld lukker motorvejen

Vestmotorvejen nåede kun kortvarigt at være åben efter et lastbiluheld mandag eftermiddag, før den igen måtte lukkes på grund af et nyt uheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ene uheld har afløst det andet på Vestmotorvejen mandag eftermiddag. Ved 11-tiden blev sporet i østgående retning lukket, efter at en lastbil var væltet, og kemikalier var røget ud på vejbanen.

Ved 13-tiden åbnede vejen så helt igen, men allerede klokken 13.26 var den gal igen.

- Det er en kvinde, der er kørt galt næsten samme sted. Der er meldinger om, at hun er fastklemt, så hende er vi ved at få fri derude, siger Carsten Andersen, leder af kommunikationsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er endnu uvist, hvor meget kvinden er kommet til skade.

Politiet beder bilister køre af ved afkørsel 35, indtil der er ryddet op. Det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før vejbanen igen er farbar.


Nyhedsoverblik