En weekend med musik, fortællinger og ø-yoga

Denne weekend byder på Midsommerdage på Orø, og dagene har indeholdt blandt andet musik, kunsthåndværk, fortællinger og sågar yoga.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Isefjordens Perle, som øboerne ynder at kalde den, bød denne weekend på Midsomemrdage. Orø inviterede til gratis minifestival, og der var mulighed for at støde på både musik, fortællekunst, kunst/kunsthåndværk og yoga, fortæller folkene bag attangementet i en pressemeddelelse.

I takt med de store kommercielle festivalers indmarch herhjemme omkring de større byer, så er mange mindre lokalsamfund i stigende grad blevet legeplads for modkulturen. Blandt andet på de danske småøer er mange små, intime festivaler dukket frem gennem de seneste år og nu også på Orø.

Her har en gruppe frivillige med tilknytning til det lokale musikliv startet en mini-festival med et helt særligt værdibaseret fokus for øje:

- Vi ville skabe en begivenhed, hvor nærværet og intimiteten er i fokus. Hvor kunsten bliver leveret fra hjertet uden tilsætningsstoffer. Og publikum skal inddrages, siger initiativtager Simon Bordal Hansen.

Nærvær og inddragelse

Og inddragelsen tager initiativtagerne meget seriøst for gennem den to dage lange begivenhed er det afholdt en række workshops, hvor publikum kommer med ind bag kulissen og får læring omkring de forskellige kunstarter, som arrangementet byder på. Sammen med kunstnerne, som optrådte på festivalen, kunne man blandt andet fordybe sig i tegneworkshop, sangskrivningsworkshop, skriveworkshop og tegneserie-workshop.

Ikke nok med, at den tætte kontakt mellem publikum og kunstner gør Orø Midsommerdagene til en unik oplevelse, så er begivenheden også kendetegnet ved, at alle hjælper til.

Publikum opfordres således til at tage del i det praktiske arbejde under festivalen, og selv kunstnerne giver en hånd med:

- Det handler om at skabe et arrangement i øjenhøjde, hvor alle er i samme båd. Ingen særbehandling - kun ligevægt. Det tror vi på skaber den mest berigende oplevelse for alle.


Nyhedsoverblik