En dræbt i ulykke

En person har mistet livet i en ulykke ved Ringsted. Gyrstingevej helt spærret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi og redning har her til morgen arbejdet hårdt i forsøget på at redde en 45-årig mand efter en alvorlig ulykke på Gyrstingevej ved Ringsted. Men nu oplyser politiet, at han desværre er afgået ved døden.

- Der er en, der er blevet dræbt. Men vi ved ikke så meget endnu, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Kørte af vejen og ramte et træ

Carsten Andersen fortæller dog, at ulykke skete kort efter klokken 7.30 i morges, da føreren af bilen forulykkede, og kørte frontalt ind i et træ.

- Noget tyder på, at han simpelthen bare er kørt af vejen. Så det kunne jo tyde på, at han har fået et ildebefindende eller er faldet i søvn. Men det kan vi ikke sige med sikkerhed endnu, siger Carsten Andersen, der heller ikke vil afvise, at ulykke kan være sket på grund af de glatte veje, som har præget morgentrafikken. Politiets teknikere er netop blevet færdige med deres undersøgelser på stedet, men de er altså endnu ikke klar med en endelig konklusion på den tragiske hændelse.

Tidligere var Gyrstingevej helt spærret ud for nummer 50. De pårørende er blevet underrettet.


Nyhedsoverblik