Eleverne skal ud af PCB ramt skole nu

Foto: TV ØST

Nu vil skolebestyrelsen have eleverne ud af den PCB-ramte Nyrupskolen. Kalundborg Kommune skal gøre noget nu, lyder det fra bestyrelsen

Børne skal ud af skolen nu. Så klar er meldingen fra skolebestyrelsen på Nyrupskolen. Det skriver Nordvestnyt.

Mandag holdte skolebestyrelsen bestyrelsesmøde, for at finde ud af, hvad næste skridt er. De drøftede blandt andet de store mængder PCB i flere af skolens klasseværelser, og blev enige om, at der skal gøres noget nu.

Læs også: Forældre er utilfredse med kommune i ny PCB-skolesag

De har skrevet et åbent brev til Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. Og brevet taler sit tydelig sprog. Der står for eksempel:

»stærkt bekymret over kommunens passive reaktion. Vi forventer handling NU«.

Nye målinger

I juni måned er der planlagt nye målinger af PCB-koncentrationen på Nyrupskolen. De skal finde ud af, om det er blevet forværret siden det blev konstateret.

Men så længe vil skolebestyrelsen ikke vente. De vil have handling nu. Skolebestyrelsen er nemlig bange for, at det kommer til at trække ud, hvis Kalundborg Kommunen først skal tage stilling til, hvad der skal ske, efter juni.

Læs også: Kommune gør intet ved gift på skole

Konstateret i 2012

Der blev konstateret PCB i luften på Nyrupskolen i 2012. I en rapport fra Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut blev det konkluderet, at "gældende aktionskriterier i henseende til PCB i indeklimaet er overskredet. Dette må antages at gælde for alle klasselokaler i blok 1 og 2. En nedbringelse af pcb-koncentrationen i luft er påkrævet".

Skolen har siden gjort forskellige tiltag, som skal nedbringe koncentrationen af PCB, men den har undlaget at foretage nye prøver af inde luften, som skal vise, om tiltagene har haft en effekt, selvom det blev anbefalet i rapporten.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App