Beregningen af den tabte undervisningstid er foretaget af skolelærer Tobias Zimling Kristiansen. Han gik i gang med regnearket, fordi han havde en fornemmelse af, at eleverne havde fået meget mindre undervisningstid.
Da beregningen var færdig, chokerede resultatet ham.
- Jeg troede først, jeg havde lavet en fejl. Det kom som et chok, at det drejede sig om så mange timer, for det går ud over det faglige niveau i klasserne, siger han til Politiken.
Tobias Zimling Kristiansens beregninger viser, at eleverne har mistet 1300 klokketimers undervisning i løbet af et skoleforløb, siden staten for første gang formulerede et krav til antallet af undervisningstimer i den såkaldte Blå Betænkning fra 1960.
Tallet fremkommer, når man sammenligner kravet i betænkningen med Undervisningsministeriets vejledende krav til antallet af skoletimer i 2010.
Men eftersom mange skoler i dag underviser efter Undervisningsministeriets minimumkrav til timetallet, så er tabet flere steder endnu større og udgør cirka 1.800 klokketimer. Det svarer i runde tal til to skoleår.
Professor Niels Egelund, der er formand for det danske Pisa-konsortium og rådgiver for regeringen om skoleforhold, har gennemgået Tobias Zimling Kristiansens beregninger og giver dem det blå stempel, skriver Politiken.
Ifølge professoren skete det væsentligste tab i antallet af timer, da man gik bort fra lørdagsundervisningen i 1970 og dermed skar undervisningen ned til fem dage om ugen. Timerne fra lørdagen blev aldrig fordelt ud over ugens øvrige dage.
/ritzau/