Elever må igen komme i Netto

Elever fra Sydbyskolen i Asnæs, der blev forbudt at handle i butikken, er nu igen velkomne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden midten af december har alle elever fra Sydbyskolen i Asnæs været forment adgang til byens Netto.

Forbuddet blev sat i værk, da nogle elever fra skolen havde overtrådt butikkens hygiejne-regler i forbindelse med deres brød-udsalg. Efter at have givet flere advarsler besluttede butikken til sidst at forbyde eleverne adgang. Og ikke kun de elever, der havde overtrådt reglerne, men samtlige elever på skolen.

Men karantænen er nu ikke længere i funktion - og eleverne må igen komme i butikken. Det fortæller kommunikationsmedarbejder i Dansk Supermarked, Martin Møller Aamand til Nordvestnyt.

Det ser dog ikke ud til, at alle elever har planer om at vende tilbage lige med det samme. Eleven, Frederik Lehné, bag Facebook-gruppen "Stop med at handle i Netto i Asnæs" siger til avisen, at han ikke kender nogen, der er begyndt at handle der igen. Han fortæller, at de stadig ikke føler sig velkomne. 


Nyhedsoverblik