Elever hjælper campingsplads med gode idéer

Foto: TV ØST

En stor flok folkeskoleelever skal hjælpe en campingplads med at finde idéer til, hvordan de tiltrækker gæster uden for højsæsonen.

Mandag var 113 elever fra 6. og 7. klasse fra Holsted Skole og Kildemarksskolen samlet på campingpladsen De Hvide Svaner Camping i Karrebæksminde. Her skal de deltage i en innovationscamp i to dage for at lære at tænke ud af boksen. 

En dagens opgaver var, at eleverne skulle tage selfies fra forskellige steder på campingpladsen. Billederne skal derpå bruges på de sociale medier for at reklamere for campingpladsen og forhåbentligt lokke flere campister til i vintermånederne. 

Det er lejrchefen Brian Ankær, som har givet eleverne den primære opgave at finde idéer til, hvordan man kan samarbejde med lokale foreninger om at tiltrække flere gæster uden for højsæsonen.

- Som lejrchef ser jeg måske ikke altid lige hvilke behov og ønsker gæsten har. Derfor er det jo meget nærliggende, når vi henvender os til børnefamilier, at vi så inddrager de unge mennesker og hører, hvad de tænker. Og eleverne er kommet med nogle rigtig gode inputs, siger Brian Ankær. 

Det store formål med den såkaldte innovationscamp er, at eleverne skal lære at få gode idéer og få dem ført ud i livet. For ifølge en af arrangørerne skal det ruste dem til fremtidens arbejdsmarked. 

-  Det er jo sådan, at vi ikke kan forudsige, hvilke jobs vi har i fremtiden. Mange af de jobs, som vi har i dag, vil måske ikke findes, Så for de unge handler det om at få idéer og få dem realiseret, så det kan skabe nye jobs, siger Anne Back Nielsen, som er innovationskoordinator i Næstved Kommune. 

Innovationscampen er den første ud af fire, som bliver afholdt her i maj for folkeskoler og ungdomsuddannelser.

02:18 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App